Ejendomsselskabet Ole Bruun

Information til vore lejere

E-mail: Bruun@eob.dk
Tlf.: 4921-9033

Undgå fugt, luft ud

Møbler ikke op ad ydervægge, da det kan give skimmelsvamp

Udluftning er nødvendig, også i vinterhalvåret

Det er behageligt, at luften i lejligheden er ren og frisk, men det er ikke den eneste grund til at udlufte. Det er også nødvendigt for sundheden og for at undgå skader på bygningen.

Det er især lugt og fugt fra mennesker, planter, madlavning og tøjtørring, som skal fjernes ved udluftning.

Man bør anskaffe sig et hygrometer til måling af den relative fugtighed i indeluften.

Om vinteren bør man stræbe efter at holde den relative luftfugtighed lavere end 45%.

Dette sikres ved at udlufte jævnligt, anvende ventilatoren på badeværelset til at fjerne fugten herfra og altid at tænde for emhætten i forbindelse med kogning og madlavning.

Fugtigere luft i lejligheden giver bedre levebetingelser for mug, husstøvmider m.m., og det kan være årsag til udvikling af allergi hos børn og voksne med anlæg for allergi.

Det er ligeledes vigtigt, at man holder sin lejlighed opvarmet i alle rum, da netop kombinationen af varm luft og effektiv udluftning er vigtig.

Hvis man ønsker det køligt i soveværelset om natten, er det nødvendigt at åbne for varmen i soveværelset om dagen. Luften skal være varm, når der luftes ud.

Den mest effektive udluftning foretages ved, at man 3-4 gange dagligt åbner et par vinduer helt i 5-7 minutter, så vil den varme og fugtige luft i hast forsvinde ved gennemtræk gennem de åbne vinduer.

Hvad med varmeregningen? Du skal ikke være nervøs for, at din varmeregning herved vil blive kraftigt forøget. Det koster ikke særligt meget at opvarme den lidt køligere luft i lejligheden til normal temperatur.

Tjek også nedenstående link med mere illustreret information

Sådan undgår du at få skimmelsvamp i boligen

Fugt i soveværelset
Bolius fugt brochure